Helt uforvarende er jeg i dag kommet til at iføre mig, hvad jeg selv vil betegne som et “mor outfit”. Det har som sagt overhovedet ikke været tilsigtet, men var altså der, det endte. Da jeg lagde tøjet frem i går aftes, virkede det som en strålende idé, t-shirt, lang nederdel og sandaler. Ikke noget revolutionerende i sig selv, men ganske udemærket hverdagstøj, til en mediumlunken sommerdag. Men nu har jeg så fået tøjet på og er igang med dagen. Og det funker bare ikke rigtigt. Det giver mig en følelse af at være ældre end jeg er, at blive konet og kedelig. Så nu kan jeg så se frem til en dag, hvor jeg ikke føler mig som den bedste udgave af mig selv, blot fordi jeg fik stylet mit tøj forkert.
Miseren har til gengæld fået mig til at tænke over, hvor meget det tøj vi tager på, i hvert fald for mig, er med til at skabe mit humør, mit selvbillede og den historie jeg fortæller. Jeg har heldigvis mange dage, hvor jeg får ramt noget rigtigt, hvor jeg føler, at det bare spiller. Det giver mig mod på lige at være tanden mere på, både i min relation til andre mennesker men også i mit arbejde. Og så er der dage som i dag. Det ødelægger ikke mit humør, men jeg kan mærke, at jeg gemmer mig lidt mere.
Jeg var voksen og havde fået både Kristine og Selma før det gik op for mig, at det der med tøj, og hvordan man klæder sig, har en betydning. Jeg arbejdede dengang, lige som i dag, i en meget mandsdomineret verden, og gik helt automatisk ud fra, at hvis jeg ville blive taget seriøst for min faglighed, skulle jeg klæde mig som mændene. Så det gjorde jeg, og jeg blev også taget seriøst. Men kort efter min 2. barsel, begyndte der to kvinder mere på min arbejdsplads. To fagligt stærke og respekterede kvinder. De vendte hele mit billede på, hvordan jeg kunne klæde mig. Hver dag kunne jeg høre deres høje hæle klikke ned ad gangen og se deres smarte lækre outfits. Og de blev stadig taget seriøst. Det var en total øjenåbner for mig. Jeg behøvede ikke, at fortælle mændenes historie, jeg kunne fortælle min.
Jeg begyndte i det stille at eksperimentere med min garderobe. Investerede i et par højhælede støvler, en kjole, make up. Og der var ingen der ikke lyttede til mig af den grund, til gengæld blev jeg også set.
Ikke alene gjorde tøjet, at jeg faktisk blev lagt mere mærke til, også fagligt. Men vigtigst af alt det fik mig til at føle mig bedre tilpas. Jeg fandt ud af, at jeg med det tøj jeg valgte at tage på, kunne fortælle en historie om mig selv, uden overhovedet at åbne munden. Så det bruger jeg – hver dag. Jeg har dage hvor historien er nødt til at stå i baggrunden pga. praktiske hensyn, og sådan må det være. Men de fleste dage og især de dage hvor jeg ved, jeg skal møde mennesker, jeg ikke ser så tit eller aldrig før, tænker jeg over hvilken historie, jeg vil fortælle om mig selv.
Således fandt jeg i sidste uge mig selv til et netværksmøde bestående stort set udelukkende af mænd, 2 kvinder i arbejdstøj (I ved, håndværkerbukser med lommer på siderne og logo t-shirt) og så mig, der helt bevist havde taget en lang kjole på, smykker og make up. Passede jeg ind? Absolut ikke! Følte jeg mig godt tilpas? Jep! For jeg vil rigtig gerne fortælle historien om, at kvinder også kan. At man godt kan være kvinde både i sind og udseende og samtiddig have sin faglighed på plads. Jeg har aldrig oplevet, at det, at jeg klædte mig feminint, har givet anledning til problemer. Jeg ser det som en personlig pligt, som en af de få kvinder, der er i min branche, at være med til at udbrede accepten og forståelsen af kvinder som ligeværdige medspillere. Kvinder, som er og ligner kvinder.
Jeg er på ingen måde ude efter kvinder, som vælger ikke at gå imod strømmen af jakkesæt, ternede skjorter og håndværkerbukser. De kan have utrolig mange gode grunde, og de er lige så meget kvinde, som alle os andre. Jeg håber bare, de har taget deres valg ikke af frygt for ikke at blive taget seriøst, men fordi de mener, det er det rigtige for dem. I sidste ende handler det jo om, at der skal være plads til alle typer, både dem i kjole, dem med lilla hår eller dem med for mange tæer.
You might also like
Leave A Reply