Ugens Optur & Nedtur #5

Så er endnu en uge forsvundet ud i horisonten, det går så stærkt, at jeg næsten ikke kan følge med. Alle hverdags aktiviteterne er startet op igen, og det giver masser af koordinering og logistik, som skal gå op. Men alle er glade og dagene er fyldt med lutter gode aktiviteter, og så kan vi jo sagtens.

Optur

• Gemalen og jeg havde 8. års bryllups dag i starten af ugen. Det blev traditionen tro fejret med smørebrød på Kanal cafeen i København. Meget lidt højkulturelt, men meget meget hyggeligt og rigtig meget os. Jeg skrev også et indlæg om vores dejlige bryllup dengang for 8 år siden. Det kan læses her, hvis du er gået glip af det.

• Efter indtagelse af store mængder smørebrød gik turen bl.a. forbi The Donut shop, hvor jeg fik lov at sige “En af hver, tak”. Det har jeg altid godt kunne tænke mig, og at kunne få lov at kombinere det med en af mine yndlings guilty pleasures er jo perfekt. Hvor mange kalorier der blev indtaget den dag, behøver vi ikke komme nærmere ind på.

• Vi har endelig endelig endelig fået malet bryggersdøren færdig. Hvor mange år det har taget, skal man ikke hænge sig i. Nu er den færdig.

• Efter længere tids gåen rund om den varme bøf, har familien nu kollektivt besluttet, at skære drastisk ned på kødindtaget derhjemme. Vegetarer bliver vi aldrig, men mindre har også ret. Det har egentlig stået på nogle uger allerede, men indtil videre holder det, så nu tør jeg godt sige det højt.

• Vejret er nu blevet så tilstrækkeligt køligt at det er tid til at drikke mørk rom med gingerbeer igen. Totalt optur.

• Den anden aften faldt gemalen og jeg helt tilfældigt over et seriearkiv på vores yousee boks, som vi ikke vidste vi havde (vi er teknik analfabeter begge to). Omtalte arkiv havde til min store glæde en for mig helt ukendt sæson med mine yndling Esben og Peter. Så nu står den saftsuseme på “I Kina går det godt”. Jeg knus elsker det.

Nedtur

• De sidste par uger har jeg døjet med ondt i venstre håndled. Men som den struds jeg er, har jeg valgt at ignorere det, med tanken om at det nok forsvandt, hvis jeg lod, som om det ikke var der. Det gjorde det ikke! Så det har nu resulteret i et håndled, som gør ondt, bare man kigger på det, og jeg har derfor været nødt til at kapitulere og proppe hånd og håndled i en handske med skinne, så det kan få noget ro. Forhåbentlig virker det så!

• Jeg er ikke blevet rynkefri! Mine knib-øjnene-sammen- rynker er stadig lige så dybe som Grand Canyon. Læs om test og resultat af rynkekuren.

Har du lyst til at læse om sidste uges Optur & Nedtur kan den findes her Ugens Optur & Nedtur #4