Vores Bryllup – Med bare tæer i græsset

I dag er det den 21. august, og det vil sige, at det i dag er 8 år siden, jeg gav mit ja til ham, som skulle blive gemalen. Et bryllup som ikke var helt efter bogen, men alligevel helt vores eget. Et ja, som jeg bestemt ikke har fortrudt, selvom jeg ind i mellem har haft lyst til at give ham væk helt gratis. Han er min klippe og min trøst, men også ham der udfordrer mig og giver mig kamp til stregen. Jeg ville ikke være ham foruden.

Men det jeg egentlig gerne vil fortælle om var vores bryllup. Selvfølgelig stærkt inspireret af datoen, men også af weekendens nyligt overståede bryllup hos gode venner. For vores bryllup var anderledes, anderledes end de fleste andre bryllupper. Ikke fordi vi gerne vil være anderledes og skille os ud, men fordi vi (måske mest mig?) har det skidt med den traditionelle bryllupskasse. Jeg synes, det er super hyggeligt at være til den slags bryllupper, det er bare ikke noget for mig. Jeg trives ikke i det lokale forsamlingshus, trives ikke med suppe-steg-is konceptet, alle traditionerne og ikke mindst al opmærksomheden og forventningerne.

Da gemalen over en leverpostejsmad friede til mig tilbage i april, var vi ret hurtige enige om, at vi ikke havde lyst til det klassiske bryllup, med alt hvad dertil kommer inkl. et kæmpe hug i bankbogen. Vi var året forinden flyttet i hus og havde slet ikke den slags finanser, men ville stadig gerne giftes, og helst i selskab med de mennesker, der betød noget.

Valget faldt derfor på en havefest. En havefest med surprise bryllup. Helt afslappet, vi sørgede for borde, stole, grill og en giftefoged og gæsterne tog selv mad og drikke med. På nær de aller nærmeste vidste ingen besked.

Det var utrolig afslappet, borde-bænkesæt, en hvid pavillion, bøffer på grillen, bare tæer og en sommerkjole fra H&M. Børn i alle aldre der løb rundt i haven, mens de helt små i hver deres barnevogn stod på rad og række i carporten og sov. Der blev snakket og grinet og leget. Det var rigtig meget os. Og det er det sådan set stadig. Jeg elsker de store fester, jeg elsker at være gæst, jeg har virkelig bare ikke lyst til at være centrum til sådan en fest.

Bagefter har vi flere gange snakket om, at det ville have været dejligt, hvis vi havde haft økonomi til at gøre lige en tand mere ud af det, noget mad og drikke fra vores side, ville have været dejligt. Men med de muligheder der var, synes jeg, vi fik skabt den perfekte dag. Og det regnede ikke engang!

Når vi om en lille håndfuld år rammer kobberbryllups alderen, kan det være, vi gør det anderledes. Men står det til mig, er vi nok nærmere at finde et sted med sand mellem tæerne, sol på kinderne og kolde drinks i hånden. Men indtil da, så tager vi lige et år mere <3